Jeg har det mærkeligt med vrede. Eller... med følelser generelt, faktisk. Ikke fordi jeg ikke har dem – tværtimod. Jeg kan mærke en hel storm hyle inde i kroppen, men udadtil sker der… ikke så meget. Som om nogen har sat et lydløs-filter på mig.

Kaoskontrol for virkelige mennesker. Læs om rod, perfektionisme og selvomsorg – og lær, hvordan du finder ro midt i rodet, uden at miste dig selv.

Orden for mig, er enten snorlige perfektionisme — eller absolut intet. Desværre. Det er jo ikke ligefrem praktisk. Det betyder som regel, at jeg ender med at rode helt vildt, fordi jeg ikke kan overskue det arbejde, der ligger i at rydde op helt perfekt.

Mad burde være kærlighed. Tryghed. Omsorg. For mig har det altid været noget andet. En kampplads. Et kontrolværktøj. Et sprog for straf og magt. Jeg har et komplekst og ambivalent forhold til mad, og det hænger stadig sammen med de år, hvor jeg ikke selv bestemte over min krop — eller over, hvornår jeg måtte spise.

Jeg laver lister. Ofte. Som i igen og igen-ofte. Der er noget terapeutisk ved at skrive “støvsuge, vaske gulv, vasketøj” på en pæn række (helst i en app som Structured eller Tody), som om jeg pludselig har styr på mit liv.