Min moka pot debut (og hvordan du ikke springer dit køkken i luften)

Moka, mig og min Bestie Ymer

For en uges tid siden kom min bestie forbi. Hun hedder Ymer. (Ja, det er et mærkeligt kælenavn — men helt ærligt, det er stadig bedre end Tykmælk. Forklaringen må du få en anden dag).

Hun havde min julegave med: en 6-koppers Cilio moka pot til induktion, et mega fancy kaffekværn og to poser kaffe. Jeg blev lykkelig. Så lykkelig, at jeg straks satte kaffe over. Det var min debut som hjemmebarista. Der var bare ét problem: min induktionskogeplade nægtede at “finde” potten.

Jeg ringer til kundeservice, hvor en sød dame siger, at det sikkert var en fejl på produktet, og jeg bare kunne tage den ned i butikken og få en ny. Men da jeg ringede til butikken, spurgte de: "Øh, har du prøvet med vand først?" Nej. "Det plejer vi at bede vores kunder om!" Nå?! Det gjorde de så ikke. "Den kan jo også være for lille til pladen."

Og ja, det viste sig, at 6-koppers-modellen simpelthen er for lille til, at min induktion overhovedet gider registrere den. Jeg spurgte, om de havde en 9-koppers, men det havde de ikke. Den kunne dog bestilles hjem.

Så jeg sendte Direktøren (a.k.a. manden i huset) afsted med kanden, og han kom hjem med pengene og et løfte om, at den store version ville komme i løbet af ugen.

Fast forward til lørdag. Jeg opdager, at en anden butik har en 9-koppers Bialetti og en induktionsadapter — billigere end den oprindelige. Med induktionsadapteren tænkte jeg at der var større chance for at det ville virke. To dage senere ligger den klar i pakkeboksen. 🥳Wuhuu!

Og ja, Bialetti er the bees knees. Den originale moka pot. Jeg testede den, og den virkede – men selvfølgelig lavede jeg alle fejlene. Klassiker.

Før du tænder for noget som helst – klargøring & grej

Jeg startede med koldt vand. Koldt! Jeg malede bønnerne for fint. Jeg kørte på for høj varme (tålmodighed? jeg har aldrig mødt hende). Og jeg tog den af varmen alt for sent.

Booooooooh!

Efter den oplevelse lærte jeg, at kogende vand i det nederste kammer får processen til at starte hurtigere og giver en blødere smag, fordi bønnerne ikke bliver tortureret i for lang tid. Jeg fandt også ud af, at forholdet mellem kaffe og vand cirka skal være 1 til 10 – min 9-koppers tager 400 gram vand, så jeg bruger max. 40 gram af mine mørke kaffebønner.

Fyld vand op til lige under ventilen, men husk at der skal være plads til at fugte kaffen uden, at det løber over ventilen. Ventilen er der, så hvis vandet, af whatever årsag, ikke kan løbe igennem; så springer den ikke i luften.

Man skal bruge et viskestykke til at skrue delene sammen (ellers ender man med at få nye fingeraftryk). Og kværnet skal være et sted mellem espresso og filter – find din egen sweet spot. Kaffen skal ligge løst, ikke stampes. Du må rigtig gerne bruge en kaffefordeler (sådan en nåle-dims, til at rode rundt i kaffen). Ellers kan der komme klumper, der stopper vandet i at løbe igennem.

Bryggen – hvor magien (og kaffen) går galt

Hvis der er ét råd, jeg vil give dig, så er det det her: Du må aldrig forlade din moka pot, mens den står på komfuret. Nej. Kig på den. Det er så kort tid.

Min kogeplade står på 6 ud af 10 – lige over middel. Jeg gentager: Man skal kigge på den hele tiden, og ja, det er kedeligt, men det virker. Når kaffen begynder at løbe op i toppen, og der er omkring en centimeter i bunden, slukker jeg for kogepladen, men lader den blive stående på adapteren der er mega varm.

Når den bare overvejer at sprutte og hvæse som en lille dæmon, så smider jeg den nederste del under den kolde hane – det stopper brygningen og redder smagen. Og så hælder jeg kaffen op med det samme, for moka potten holder varmen på kaffen som brænder den. Lader man den stå, bliver det hele bare brændt bitterhed. (Som min mor. More about that later.)

Jeg plejer at fortynde kaffen lidt med varmt vand eller mælk, alt efter humør. Bare pas på ikke at hælde for meget kold mælk i – så drikker du islatte før du ved af det.

Jeg glæder mig helt vildt til at teste den mælkeskummer, jeg har på vej. Det skal nok ende enten virkelig lækkert eller virkelig rodet.

Efterspillet – rengøring, fejltagelser & selverkendelse

Ja, du må gerne vaske din moka pot. Nej, du skal ikke bruge sæbe. Og nej, det brune lag derinde er ikke “patina” – det er bare gammelt kaffeskidt, og det smager præcis som det lyder.

Brug varmt vand, en børste og knofedt. Rengør den hver gang, du bruger den.

Sæbe = moka-pot-mord.

Skidt = dårlig smag.

Regnestykket giver sig selv.

Og hvis kaffen smager weird, er det som regel fordi du har for meget vand (hellere tilføje det efter brygning), for fint kværnede bønner (surt)– eller for lidt tålmodighed (fyrer op for varmen og griller din kaffe).

Jeg er begyndt at gemme mit brugte kaffegrums i en bøtte. Jeg ved ikke helt hvorfor endnu, men jeg har planer. Måske en bodyscrub, måske hækkegødning, måske bare et nyt kaotisk DIY-projekt.

Så jeg endte altså med at lære mere om fysik, tålmodighed og bitterhed, end jeg havde regnet med. Men hey – moka potten brygger. Og når du endelig rammer den perfekte kop, er det dét værd. Jeg har stadig meget at lære.

Hvis jeg har lært alt dette på en eftermiddag, så glæder jeg mig til at se hvad jeg lærer de næste par uger.

xx Maine ❤️