Iron and ink tattoo oplevelse

Her kommer der en lille "story time". Bonus video til sidst, fra Natashia. Om da Ymer og jeg fik en venindetatovering. (For præcist 2 uger siden).

Ymer og mig

De af jer, der har læst med før, ved hvem Ymer er. For 13ish år siden, var jeg indlagt på psykiatrisk afd. Her mødte jeg en pige, der er 3 dage yngre end mig. Jeg synes, hun var meget venlig og imødekommende.

Jeg bloggede også dengang, og i min blog døbte jeg hende "YM" for yndlingsmedpatient.

Men fordi jeg ikke havde en computer med, bloggede jeg fra min mobil (ved ikke hvad det var for én, udover at det var en Android af tvivlsom kvalitet), og det resulterede i, at "YM" blev autocorrected til "Ymer" nærmest konstant.

Og den hang ved. Så nu hedder hun dét. Hun har simpelthen fået et kaldenavn opfundet af min telefons ordbog – og jeg elsker det.

Fra 2014-2024 har jeg boet i KBH. Og Ymer er ultimativt den, der har besøgt mig mest. Der er ikke gået mange måneder imellem, at jeg er kommet til Fyn, eller hun er kommet til Sjælland. Jeg elsker vores forhold til hinanden. Det jeg har med hende, har jeg ikke med nogen andre.

Da vores relation var spæd, kom vi hjem til hinanden for at sove lur på hinandens sofa. Bare lige en time om eftermiddagen, for så at køre igen. Vi sagde ikke så meget til hinanden. Vi har altid haft det sådan – tryg tavshed. Vi facetimer meget, og har gjort det siden jeg flyttede til KBH. Men selv til den dag i dag siger vi ikke så meget til hinanden. Måske lidt mere end for 7-8 år siden. Men folk spørger stadig os begge: "Har du lagt på?","Nej, vi glor bare."

Jeg tror, det er et safe space for os begge. Vi behøver ikke præstere, forklare, smalltalke eller redde stemningen. Vi kan bare eksistere samtidig. Det er ret unikt.

Tatoveringer

Nå, men for at forevige vores evige telefonrutine (som er næste daglig), så har vi fået lavet disse tatoveringer:

Da jeg først mødte Ymer, havde hun det fedeste hår! (det har hun stadig, men ikke lige så godt 😂 og det ved hun). Hun havde en nærmest kulsort, snorlige page, med tykt pandehår 😍 Det var bare så flot til hende. Jeg har prøvet at overtale hende til at få det igen – det går ikke. Nu sporter hun en mellemlang etagesag i platin/lysegrå. Og det er også fedt.

Eftersom jeg 99% af tiden har mit hår oppe i en knold, så blev tatoveringerne sådan. Jeg har Ymer, og hun har mig ❤️ Det er faktisk lidt symbolsk – vi bærer hinanden.

Jeg har 5 tatoveringer, de er ca. samme størrelse allesammen. En på ballen og fire på armen. Jeg vil gerne have hele den arm fyldt ud, og jeg har tegnet resten, der skal på. Jeg skal bare finde tiden og lysten til at få det gjort, da jeg er en af dem, der synes det gør mega ondt (dem der siger det ikke gør ondt, lyver!).

Jeg har selv tegnet alle mine tatoveringer, men den sidste her er den eneste, der er "rettet" af tatovøren. Hun har ændret håret lidt, men ellers synes jeg, at det matcher min streg meget godt. Jeg har fået mine tatoveringer alle mulige steder: Vejle sexmesse i 2003 (don’t ask 😅), Kensington i London i ca. 2018, to stk. på Frederiksberg i 2019 – og nu denne her i Odense, Iron and Ink Tattoo i 2025. Jeg føler mig lidt som et omvandrende pas med stemplet minder.

Til Odense

Ymer og jeg har talt om denne tattoo i nogle år, og nu tog fanden ved os.

Vi skulle have været oppe kl. dolk. Det kunne vi selvfølgelig ikke finde ud af. Pakke alt Møfs grej, spise morgenmad... vi nåede ikke en hat. Ud af døren i halv panik.

Lige inden vi gik ind, var vi forbi en bager/café tæt på og købte et par boller og nogle sandwiches til senere. Hende der stod i bageren, var seriøst træt af sit job. Der stod ingen andre i kø, men vi var åbenbart til gene for hende, og hun var MEGET utålmodig. Hun havde den der energi af "jeg er træt af alt, men mest dig".

Vi kommer så til Iron and Ink. Det er nogle pissefede lokaler, med seks stationer midt i et stort, åbent rum. Det ser meget rent, moderne og cool ud. Vores tatovør, Emma, var allerede derinde da vi kom, og lidt senere kom der en til, Natashia.

Vi – Ymer, Møf og jeg – hyggede os helt vildt! Der var lækker stemning, lækker kaffe og formidabelt selskab. Så gjorde det ikke så meget, at det gjorde lidt ondt. Emma var yderst prof og sød!

Der kom flere kunder ind, dem interagerede vi ikke så meget med, men efter dem kom en ung pige, som skulle tatoveres af Natashia. Vi snakkede alle sammen om alt muligt og var girl’s girls. Shit, jeg hyggede mig.

Cyklus-cirkus

Og så – fordi universet altid har en lille overraskelse til mig – besluttede min krop, at nu var det tid til intern borgerkrig...

Jeg skyndte mig ud på toilettet, og til min store overraskelse var der ALT, hvad jeg kunne få brug for! Tamponer, bind, skraldespand med låg – hele pakken. Det er altså virkelig fedt at se, at flere steder begynder at tænke på den slags.

Da jeg kom ud igen, så jeg til min rædsel, at jeg havde blødt igennem på deres flotte stol 😱 Jeg var helt forfærdet, og jeg sagde det til pigerne. Jeg spurgte, om de havde noget, jeg kunne gøre rent med... Og de sagde: “Hvis der er noget, vi har, så er det vand, sæbe og plastikhandsker.”

Kæft, hvor var de søde. Jeg insisterede på at gøre det rent selv, men pigerne ordnede det – helt roligt, uden skam, uden drama. Jeg sad på en stofble bagefter og tænkte: det her er da ægte søsterskab. Jeg ved ikke hvordan jeg havde sagt det/reageret/fået det fikset, hvis det var et lokale fyldt med mænd... Men det handler mere om mig end "mænd".

Nå men stolen blev redet og det gjorde min samvittighed også.

Kaffen for helvede

Ja, nu kommer jeg til kaffen!

De havde en (kan ikke huske navnet, og jeg tog selvfølgelig heller ikke billeder?!) fin kaffe-automat. En slags mini-espresso-maskine, der kunne lave de gængse kaffer som latte og cappuccino ved at trykke på en knap (den havde sågar en mælkeskummer). Jeg skal nok læse op på de tekniske termer, på et eller andet tidspunkt.

Jeg fik en lidt stærk, americano (intensiteten stod på 7/10). I mine telefon-noter har jeg skrevet, at den var meget mørk i smagen – lidt træ og muld, lidt brændt (læs: for mørkristet til mig) – med frugtagtige noter. Den smagte godt alligevel!

Serveret i en fin (lidt lille) lertøjs kop, uden hank 😍 Bare til info: Jeg hader når der er hank på min kop.

Og så hjælper det gode selskab altså på alt. Jeg ville nok have gået efter en 5/10 på intensiteten (whatever that means), da jeg ikke er så fandens god til helt kulsorte kaffer. Det kommer nok.

Jeg giver kaffen en ★★★★☆ eller ☕️☕️☕️☕️🥛 – stadig uafklaret hvilken skala, der skal blive min officielle.

Selskabet får 100/10

Men alt i alt: Venindetid, møde nye søde damer, latter, lidt blod, lidt blæk og en kop kaffe. Livet i sin mest ærlige form.

Xx Maine ❤️

PS.:

Her er Natashias video fra dagen: https://www.facebook.com/profile.php?id=61565543514096