Min weekend i kaffe

Jeg har fået masser af (hjemmebrygget) kaffe her i weekenden – og desværre ikke så mange billeder, som jeg ville ønske. Men helt ærligt, man kan ikke både drikke, nørde, eksperimentere, dokumentere OG tage billeder med koffeinrystelser på samme tid ☕️

Jeg har nok brugt 70 % af tiden på at brygge, 20 % på at stirre på min kværn og tænke “den lyd dér er ny”, og 10 % på at forsøge at lade være med at brygge endnu en kop, bare fordi jeg kunne.

Billede 1 – Kaffeplakaten fra himlen

Jeg fandt denne fantastiske plakat til nærmest ingen penge. Jeg forventede et krøllet A4-ark i kopipapirskvalitet, men næ nej – den kom i A2, printet på lærred 🙃

Det føles lidt som at bestille en Happy Meal og få serveret en 7-retters menu.

Planen er, at gæster kan pege på den kaffe, de vil prøve – i stedet for at jeg altid ender med at servere det samme for dem. Jeg kører kaffe-roulette fra nu af.

“Vælg din gift”

Det bliver sjovt at se, hvem der vælger noget "mildt og blomsteragtigt med mælk og sukker" – og hvem der bare går direkte efter “den, der smager af asfalt og motorolie.”

Billede 2 – Farvel til første pose bønner 😱

Min første pose bønner er officielt tømt. Et lille øjebliks stilhed, tak.

Jeg ville gerne sige, at jeg drak den med måde, men… nej. Den røg hurtigt.

Jeg har faktisk besluttet at gemme alle mine kaffeposer i et helt år – og så skrive et kæmpe indlæg om dem.Sådan et slags “Koffeinens årbog”.

Er det skørt? Ja.

Er det nødvendigt? Absolut ikke.

Kommer jeg til at gøre det alligevel? 100 %.

Og jeg notere smagsnoter, humør, tidspunkt og eventuelle bivirkninger. Koffein-dagbog.

Bare så jeg kan se, hvornår jeg officielt begyndte at miste forstanden.

Billede 3 – Den lille træskål ingen havde bedt om

Jeg faldt over en fin, lille træskål til at veje espresso-bønner i. Den er så nuttet, at jeg måtte eje den. Problemet? Jeg bruger aldrig så små mængder.

Min moka pot, stempelkande og pour over griner ad sådan en baby-skål.

Men den pynter. Den står der bare på køkkenbordet, helt uskyldig, som om den har en funktion.

Jeg bilder mig selv ind, at den er “æstetisk nødvendig”. Det er mit nye udtryk for ting, jeg ikke har brug for, men køber alligevel.

Billede 4 og 5 – Kaffe-fordeleren (a.k.a. the stirrer of dreams)

Den her dims er egentlig beregnet til espresso – den løsner kaffen, så der ikke er klumper, før man tamper.

Jeg bruger den i stedet til min moka pot, for at give bønnerne optimale levevilkår. Kaffe skal behandles med respekt, ikke trykkes ned som en dåse makrel.

Det føles faktisk lidt terapeutisk at stå og “røre rundt” i kaffen, som om jeg lige skal berolige den: “Slap af, du bliver snart brygget.”

Billede 6 – Måle-dimsen ingen kender navnet på

Jeg ved ærligt talt ikke, hvad den hedder – men den måler grynstørrelsen på kværnede bønner. Et nørdet lille stykke metal, der får mig til at føle mig som en laboratorietekniker.

Jeg vil teste nogle færdigkværnede supermarkedsbønner (og se, om de snyder os). Den er på størrelse med et kreditkort og lavet i metal – altså: kaffeverdenens mini-lineal.

Jeg har på fornemmelsen, jeg snart står og sammenligner partikelstørrelse med den samme alvor, som folk normalt reserverer til vinsmagning eller skatteopgørelser.

Billede 7 – Spray and pray

En vandforstøver til kaffebønner. Jep. Ikke fancy – bare praktisk. Man sprayer let på de hele bønner, før man kværner, så de ikke sviner maskinen til.

Det lyder som noget fra et DIY-beautyhack, men det virker faktisk. Jeg føler mig som en caffeinated plantepasser, nu når jeg står og fugter mine bønner, før de ryger gennem kværnen.

Billede 8 – Den fine kop

Min nye kop er kommet hjem! Porcelæn, smuk og jeg kan ikke huske hvad mærke den har – jeg synes bare den er rigtig fin. Jeg elsker kopper, der føles rigtige i hånden. Ikke for tynde, ikke for tunge – bare rigtige. (lyden er også vigtig).

Nogle samler på mønter eller frimærker. Jeg samler på kopper og tallerkner, som ingen andre gider have. Min samling er efterhånden en blanding af moderne design, genbrugsfund og mystiske eBay-køb, der lugter lidt af Kina.

Billede 9 – De fortrydelige skeer

To kaffeskeer med klips. Jeg troede, jeg var smart.

Spoiler: Det var jeg ikke.

Klemmen er svag, og selve scoopet? Jeg har ingen anelse om hvor mange gram. Jeg måler ikke kaffe i volumen – jeg vejer. Lesson learned – ikke bestille lort, før du har forstand på det.

Til gengæld er de pæne, og i min verden tæller det også lidt. Kaffe handler lige så meget om æstetik som om smag. (Eller noget).

Og så...

Udover mit haul har jeg drukket latterlige mængder dalgona og moka pot-latte. Jeg har vist ramt det punkt, hvor min puls er et rytmisk jazzbeat.

Direktørens datter kom forbi med sin kæreste, og de ville ikke have kaffe 🙄 Jeg blev helt stille. Det er som at sige til en kok, at man ikke er sulten (det sagde de også 😱).

Jeg mangler seriøst nogen at eksperimentere på – min krop kan ikke klare det her koffeinniveau alene 😂

Jeg har brug for frivillige. Kaffe-tænkende testpersoner. Hvor melder man sig til det?

Møffen

Møf er lige blevet 3 måneder, og vi har taget chancen: hun sover nu på sit eget værelse om natten.

Det går faktisk meget godt indtil videre... men jeg tør næsten ikke jinxe det.

To be continued.

Xx Maine ❤️