Gaver! Igen!
- Charmaine Brown
- 7. okt.
- 3 min læsning
Ikke reklame, jeg ville ønske at det var! :D
Det startede med en moka pot. Nu har jeg mere kaffeudstyr end fornuft.
Kaffe, kærlighed og lidt for mange pakker
Jeg har helt selv betalt for det, men Direktøren hentede det for mig nede i butikken. Jeg er så klar til at komme i gang med min kafferejse. Jeg har allerede øvet mig en masse med min moka pot, og mit kaffekværn… ja, jeg er ved at lære det.
Tak igen, til Ymer for julegaven. Du er en legende. ❤️
Alle tingene kom hele frem og var klar til afhentning efter halvanden dag. Effektiv service – det elsker jeg næsten lige så meget som kaffe.
Stempelkande og pour over
Jeg har nu to nye metoder til at brygge kaffe – tre, hvis man tæller, at man også kan lave cold brew i pour overen. Min elkedel kan jo indstilles i grader, så jeg forudser en del temperaturnørderi i nær fremtid.
Jeg havde egentlig kigget på en Chemex, men altså… den koster. Og jeg tænkte: “Hvor anderledes kan den være?” Svaret er åbenbart “meget”. Chemex bruger specialfiltre og har sådan en “dampkanal”, der slipper varmen ud, så du ikke torturerer bønnerne. Det skulle give en blødere, rundere smag.
Bodums pour over, som jeg endte med, får derimod plus point for sit metalfilter. Det lader flere af kaffens olier slippe igennem – det giver mere smag og krop. Jeg tænkte, jeg kunne snyde lidt og smide et papirfilter i. Ak nej. Fordi Bodumen ikke har samme luftkanal som Chemex’en, risikerer man bare at kvæle bønnerne i damp og drukne al smag.
Cold brew har jeg ikke læst op på endnu. Jeg ved bare, at bønnerne skal kværnes lidt grovere end filter, men finere end stempel, og at bryggen skal stå i koldt-stuetemperatur vand i 12-24 timer.
Jeg overvejer at investere i et vandfilter først, for vores vand her er hårdere end mit livssyn. Det vil gøre en kæmpe forskel – både for cold brew og alt det andet, jeg laver. Men ét projekt ad gangen, ikke?
Min nye stempelkande er en helt klassisk Bodum Bistro. Jeg tror, jeg har ejet mindst fire i mit liv. Jeg har bare aldrig rigtig forelsket mig i den. Måske fordi jeg aldrig har givet den kærlighed nok. Den her gang har jeg planer. Jeg vil kæle for den kaffe, jeg hælder i den. For i mit hoved er stempelkanden den mest ærlige form for kaffe. Her kommer temperatur-nørderiet nok også til at få en renæssance.
Mælkekande og glaskrus
Mælkekanden er fra Joe Frex, 590 ml. Ikke et mærke jeg kendte, men den var billig og – vigtigst af alt – ikke fra Temu. (Selvom jeg må indrømme, at “Kaffedingeldangel fra Temu – is it worth it?” kunne blive et ret sjovt blogindlæg.)
Den gør, hvad den skal: Holder mælk, bliver varm, og ser nogenlunde professionel ud, når jeg leger barista i køkkenet.
Glaskrusene er Bodums Pavina-glas – fire små på 25 cl og fire store på 35 cl. Jeg købte dem, fordi de ser pæne ud på billeder med lag-på-lag-kaffe.Og heldigvis kan de tåle opvaskemaskinen – for det tjekkede jeg først efter købet.
Mælkeskummer og timeglas
Mælkeskummeren (trommehvirvel) er – selvfølgelig – fra Bodum. Den er enkel, effektiv og skulle bruge batterier. Jeg har et absurd stort lager af genopladelige IKEA-batterier, så jeg var forberedt.
Jeg måtte dog slå op, hvor man overhovedet skulle sætte dem i. Men da jeg kiggede i instruktionerne (som den kvinde jeg er, der godt tør at læse instruktioner) fandt jeg ud af det, og den virker fint.
Timeglasset følger med stempelkanden. Det måler fire minutter og kan klipses på stangen – ret smart faktisk. Jeg kunne have brugt sådan et, da jeg var buffist og tjener i mine yngre dage. Det ville have reddet mig fra en del kulsort kaffe.
Nå, men nu skal jeg til at lave aftensmad. Og bagefter laver jeg en kop kaffe – bare fordi jeg kan.
xx Maine
Kommentarer